Sider

Besøgende

29 oktober 2010

Jeg har endelig fået scrappet igen...

Efter en laaaaaang periode uden den store lyst til at scrappe, og efter at have lavet mange hundrede kort, kom lysten pludselig over mig i går, da jeg faldt over det projekt, jeg startede på Celine Navarro's kursus til Convention.
Og sør'me, om jeg ikke også fik det gjort færdigt.


For det første, er Celine en utrolig inspirerende person, og for det andet, så har jeg faktisk glædet mig til at få albumet gjort færdigt. Så meget mig, at skulle male, klippe og klistre og sætte sammen - uden at det hele skal gå op i milimeter og alt for mange mål.
Det sjoveste har faktisk været, at kurset hed (så vidt jeg kan oversætte det med mit ringe kendskab til det franske sprog): "Kvinderne i mit liv"
- ikke fordi, dem er der jo mange af, men jeg havde faktisk ikke rigtig nogle egnede billeder. Og da der skulle en del til, ja - så tog jeg lige en række billeder af Christian, der tosser rundt med boldene. Men som sagt - det sjove har så været at scrappe Christian og boldene, med lyserødt papir, rub-ons med fugle og dertil hørende.


Men jeg synes, det er lykkedes rigtig godt, og har faktisk indset, at temaet i materialerne da ikke altid behøver matche det tema, man scrapper. En lille øjen-åbner til Meltesen. Og så siger jeg det endnu engang - lyserødt kan godt bruges til drenge lay-outs... hihi


Her er i hvert fald hele albumet. Og der er virkelig blevet malet, mistet, sprayet, stemplet, skrevet, klippet, syet og punchet til den store guldmedalje...  ;O)
 - ha nu en rigtig dejlig fredag og ikke mindst weekend, når du når til den... ;o)

















25 oktober 2010

Ïiihhhhh - jeg elsker mit nye værelse...

... og der bliver også brugt mange dejlige timer på at lave forskellige ting. Og jeg er stadig lige forundret over, hvor let det er at få ryddet op igen, at finde mine ting - og få dem brugt.


Jeg må sige - det fungerer optimalt, og Thomas fik de sidste stænger hængt op i går, så jeg kunne få båndrullerne fra gulvet op på væggen... ja - da jeg havde fået dem filtret lidt fra hinanden og rullet op igen. Hvorfor??? Jo, Christian syntes, de var vildt spændende, og han har stablet dem, rullet med dem, kastet lidt med, lagt dem i kurvene igen for at tage dem op og starte forfra. Ja, det gav da mig lidt tid til at lave lidt, og knægten elskede det.
Og det har jeg så fået forpurret... ;o)


Og ja - jeg har produceret julekort i lange baner til Cancerkort og mit eget lille projekt her i Løjt. Og det er blevet til rigtig mange, så nu kan de bare komme an, kan de... ;o)
Her er lige et lille udpluk af produktionen:


Og ja - det var så lige nogle Toffefee æsker... ;o)











Og så skal I da også lige have det kort med, som jeg lavede til min mor - hun har fødselsdag i dag, så vi var forbi til en herlig gang hjemmelavet suppe. SÅ skønt.


Kortet måler 21 cm


Skulle du lige slå et smut forbi min salgsblog, vil du opdage, at der er masser af blonder til salg... ;o)

13 oktober 2010

Nu kan JEG ikke vente mere...

Jeg har sådan glædet mig til at vise værelset - stængerne er ikke sat op endnu, men den hænger lidt i en magnettavle, der ikke rigtig vil makke ret - og da stængerne hænger i forhold til dem, skal Thomas lige have lidt tid til at få det gjort.


Men - nu til den STOOOOORE afsløring.
Kan I huske førbillederne:





Ja - der er sket noget siden - se bare... :


Jeg har fået den ene rumdeler ud - og fået mere bordplads den vej. Rodebunken i forgrunden er mit restepapir. Det fungerer fantastik at have det stående dér. Det er bare lige at trille derhen på kontorstolen og bladre i det.

Jeg har fået hele 25 skuffer, jeg kan have mine ting i - og dem kan jeg også bare trille hen til. Og jeg kan lige vende mig 180 grader, og så har jeg det fulde overblik over min magnetvæg - og der fungerer vildt godt. Det er bare at tage den bøtte eller holder ned, man skal bruge, og have den på bordet. Jeg elsker den væg.

Rumdeleren, der fik lov at blive, og som Thomas har stabiliseret med et ekstra hjul under midten, da han mente den var ved  at bukke under for vægten af alt papiret. Jeg tænkte, at så kunne den sikkert holde til mere, så jeg smed lige 9 kasser ovenpå... ;o)

Den anden ende af værelset. Skabet til venstre skal også lige have nogle hylder - men det haster nu mindre. Jeg bruger ikke det der står der så meget.

Bordet er ikke mere end 60 cm dybt, men det er faktisk rart. Jeg kan nå rigtig meget fra væggen , uden at skulle rejse mig. Og der er jo masser af plads lige til venstre til at lægge fra på, og al værktøj, lim og alt det jeg bruger meget, er lige for snuden af mig.

Der er et dejligt stort hjørne. Jeg troede egentligt, jeg ville blive lidt træt af det - men hey, der var plads til computeren, som også er flyttet med på værelset.

Jeg har de punches, jeg bruger mest, hængende på denne stang. I glassene har jeg sådan lidt af hvert. Men der er "kighuller" i, så jeg kan se indholdet.

Bordet her er så 75 cm dyb - en nødvendighed, da der er en radiator inde bagved, som skufferne skulle fri af. Men det er jo vildt lækkert. Jeg hr en ekstra skæreplade liggende, så jeg kan stemple, male og sådan der. Og så skæremaskinen, en radio og diverse. Ja - og så stængerne, der hænger under mine magnettavler. Der kommer to mere op, så jeg kan alle mine hele båndruller i kurve.

Mit dejlige udsyn, når jeg vender mig. Skønne magnetstrimler, jeg fandt i Tiger. Lige til at smide et stykke papir under - og så er farverne jo bare skønne... ;o)

Lidt af skufferne, hvor alt er arrangeret, så jeg har et overblik, når jeg åbner dem. Kun kasser med transparent  låg, har låg på, ellers ikke. Jeg blev nødt til at have det hele, så jeg kan se det, uden at skulle åbne diverse æsker, inden jeg kan finde noget. Uh - det er skønt - også at rydde det væk igen. Og de er ikke engang fyldte endnu.

Lige det sidste - æsker med dimser, brads, eyelets - sorteret efter farver, størrelser og det hele. De to af dem kunne ikke være skuffen, så de står på bordet med de ting, jeg bruger mest.

Det var så værelset - håber, det var hele smørren værd.

12 oktober 2010

Mit værelse, Christians paradis

Ja - Christian har altid elsket at få lov til at sidde oppe på mit værelse og lege med en lille reol med skuffer i. Havde ikke noget i den, så han kunne bruge rigtig lang tid på at tage dem ud, stable dem, sætte dem på plads, tage dem ud, sætte dem på plads...
Det var, da han endnu ikke havde fået sine briller. I skulle have set ham første gang, han kom derind med briller på. Han sad som forstenet i 10 min, og gloede med åben mund og hagen på gulvet.


Den reol, han så gerne ville lege med, har jeg så taget i brug nu, og alt er pludselig blevet rokeret rundt.
Men I skulle så have set ham, da han kom derind i går - første gang. Han lignede et juletræ - han lyste simpelthen. Der var 25 nye, store skuffer...
Han har et eller andet med skuffer - de skal åbnes alle sammen, for så at blive lukket igen. 25 skuffer - han var helt elektrisk og kunne slet ikke beslutte sig for, hvor han skulle ende og starte. Men i Guder - han åbnede og lukkede i eet væk - lige indtil han kom til den skuffe, hvor jeg har mine muffin-forme. De skulle godt nok bare ud på gulvet og stables... Jeg sagde pænt nej, lagde dem tilbage og lukkede skuffen. Knægten sad og kiggede på mig - "mor jeg hører hvad du siger, men jeg vil ikke forstå det". Så da jeg vendte mig om til bordet igen, lukkede han da bare skuffen op, og tog dem ud igen...


Så - vi får nok rigtig meget sjov med de skuffer...
- ja, der er 25 skuffer til alle mine ting, som ligger sådan, at jeg rent faktisk kan se dem og overskue dem, når jeg åbner hver en skuffe.

11 oktober 2010

Flere sneak peaks...

Ja - det blev så ikke i dag, jeg fik sat stængerne op. Så jeg smider lige lidt flere sneak peaks...












Og så er der jo det her værelse...

Uha - vi var i IKEA i fredags, Thomas og jeg for at finde alt det, jeg nu skulle bruge til drømmeværelset. Thomas har næsten brugt hele weekenden på at få det sat op, og nu mangler der også bare et par stænger og nogle skuffe-dimmere, der skal hænges op.


Jeg tror, han var ved at få pip, for hver gang han gik derfra, fløj jeg ind og begyndte at fylde på de steder, der var klar... ;o)


Men jeg har lovet billeder. Det er så bare ikke lige klar til fotografering endnu - det tager dæl'me lang tid at få det hele ryddet på plads. Men her er et par sneak peaks...





Ja - behøver jeg sige, at jeg knokler for at få det klart, så jeg kan komme til at sidde og lave noget???
Men, hvor er det bare fedt, at ALT får en plads, og at der er plads til det... ;o)

Phheeeew.... ;o)

... der har godt nok været meget at se til, og når energien ikke altid følger med, er overskudet til at blogge der så heller ikke. Men nu skal det være.


For li' som at tage det i kronologisk rækkefølge, så var der jo Convention i Middelfart sidste weekend. Som det altid er, så var det vildt hyggeligt. Heidi havde endnu engang sørget rigtig godt for os, med fede kurser, præmier, overraskelser og alt det, der hører til.
Selv var jeg på kursus med Celine Navaro - en sindsyg dygtig og inspirerende pige. Jeg er nu ikke blevet færdig med det album, vi gik i gang med, men jeg glæder mig til at få det gjort.


Jeg fik da lavet et andet album fredag og lørdag - og fik det færdigt:









Og så fik jeg snakket med en masse dejlige mennesker - og hilst på folk, jeg aldrig har mødt irl.
Men noget der virkelig rørte mig, var den gave, Signe kom med. Jeg havde lavet et lille digitalt stempel til hende, og hun ville rigtig gerne give lidt igen - og hun havde lavet denne helt fantastiske bog:





Tænk Jer - hun havde læst her bloggen, at jeg har den her bagemaskine, og hvad gør hun så? Laver en lille bagebog med de lækreste opskrifter til bagemaskinen. Vi har efterhånden været de alle igennem, og det ene er mere lækkert end det andet.
Og så er alle opskrifterne laminerede og lige til at tage ud, så man ikke får bogen grisset til. Jamen - jeg er stadig dybt benovet.