Sider

Besøgende

31 marts 2008

Årrhhh - sådan lidt af hvert...

Ja - der sker så meget hér.

Først, så ja, jeg fik et nyt arbejde og starter i morgen som teknisk assistent (eller teknisk designer hedder det vist nu om dage) ved Aaberaa Kommune. Og jeg glæder mig faktisk.
Så jeg havde sidste dag i butikken i dag - en tem'lig kort en, for jeg måtte gå allerede kl. 10.30. Og her kommer så det andet punkt:

Casper har fået skoldkopper, og Thoms er ude hele dagen i morgen, og kunne ikke blive hjemme, og jeg nægtede at melde fra den første dag på det nye arbejde. Så dårlige forældre var vi, og jeg kørte hele vejen til Løgstør for at aflevere Casper hos sin farmor, hvor han så bliver resten af ugen.

Det trejde er så, at jeg jo lige skulle være hjemme igen til kl. 18.30, da jeg havde aftalt en rundvisning ved Fitness Syd i Aaenraa.
Jeg blev ringet op af en flink'er dame derfra, der kunne fortælle mig, at jeg havde vundet 3 måneders gratis træning hos dem. Skulle lige granske hjernen for at finde frem til hvordan, men det var en eller anden seddel, jeg havde udfyldt, mens vi sad på Sønderborg Sygehus for nogle måneder siden og ventede på, at de fjernede Caspers polypper. Så det var hvad der kom ud af den ventetid...
Jeg starter dernede på torsdag, hvor jeg får en instruktør på...
Det var da lige vand på min mølle - så kan det være, der kommer lidt gang i vægttabet igen ;o)

En lang smørre - og kom du hele vejen igennem, så tak fordi du læste med.
Og fortsat go' dag...

26 marts 2008

En veloverstået samtale...

... og fra tirsdag er jeg så kommunal-ansat ;o)

Vi skal lige have de sidste ting i orden, men jeg har fået en projekt-ansættelse for nogle måneder ved Aabenraa Kommune som teknisk assistent. Skønt endelig at kunne få noget andet at tænke på... ;o)

Mini-album

De sidste to tirsdage sammen med Mafiaen, har jeg brugt på at få lavet dette mini-album om den dag køkkenet blev forvandlet til et bombekrater efter Casper og jeg bagte. Thomas var lige et smut forbi med kamaraet, og det er hvad det blev til:


Jeg har brugt papiret "Annikas Collors" fra Karen Marie Klip sammen med ensfarvet karton, farvede kvadratiske kuverter, bomuldssnørrer i forskellige farver, bånd, alle mulige små metaldimser, velcro, chipboard-bogstaver købt i Netto og blå stempel-sværte.
Der er lommer til alle de billeder, der ikke kunne være på siderne - samt til opskriften...







Og hvad angår vægttabet, så er der ikke så meget at prale af. Jeg har holdt påske og det har altså kostet et ekstra kilo i den forkerte retning. Men - jeg lader mig ikke slå ud over det - det er stadig 12 til den rigtige side, og jeg skal nok komme efter det igen.
Jeg skal til job-samtale i dag, og kan forhåbentlig starte allerede d. 1. april. Så læser du med inden 11.30, må du da gerne krydse, hvad krydses kan... ;o)

13 marts 2008

Vægten pt. - og en lille gave...

Jeg er ikke verdens bedste blogger for tiden - har lidt travlt med at få søgt arbejde og lavet mit PortFolio, som har ligget stille ALT for længe. Men lidt nyt er der da herfra.

Selv om det hele er meget forvirret omkring mig lige for tiden, men selv om jeg ikke helt følger min kostplan, så taber jeg mig stadig. Her til morgen kunne vægten i hvert fald fortælle mig, at jeg nu har tabt 12,9 kg. Jeg er nu 4 kg under den vægt, jeg havde inden jeg blev gravid...

Og det kan mærkes. Jeg har en del gammelt tøj til at ligge i skabet, og det er simpelthen dagens højdepunkt, når jeg kan hive bukser frem fra skabet, som ikke har set mine ben de sidste 4 år - og så kunne knappe dem fast om livet... LOL
- der skal ikke så meget til. Pyt med, at de måske ikke er de mest moderne - de passer og skal i hvert fald luftes...

Og så har jeg lige lavet et fødselsdagskort til min kære frisør, der fyldte 30 i fredags - skal til reception på lørdag. Et lille minialbum med et gavekort, gemt i en lille taske: