Sider

Besøgende

29 februar 2008

Det var så det...

1. juni arbejder jeg ikke længere ved Papirmuseet.
Jeg meldte ærligt ud mht. arbejdstider, og i går morges fik jeg så beskeden om at de ikke kunne bruge mig længere.

Ærgerligt, men jeg er allerede i fuld gang med at finde mig et andet arbejde. Et magen til, finder jeg aldrig, men jeg har faktisk også fået lysten til at arbejde inden for det grafiske fag igen.

Så den har stået på ansøgninger i rå mængder i går og i dag.
Står der derfor nogen et eller andet sted og ved noget om noget - så sig endelig til...!!!

27 februar 2008

Og det kører derud af med hjemmesiden...

Jeg har lagt en masse nyt op - også billeder af nogle af min lay-outs, albums og æsker. Kig endelig forbi...

Og inden længe har jeg også noget nyt at vise hér - er i gang med et rigtigt sjovt minialbum for tiden... ;o)

26 februar 2008

LO til weekendudfordring på DreamPapers...

Jeg fik lavet et LO til udfordringen på DreamPapers her i weekeden:


Jeg har brugt mønsterpapir fra Heidi Grace, som jeg købte ved Scrapbook Fun her i weekenden på hobbymessen i Aabenraa. Desuden blomster og eyelets.

Faktisk nogle billeder, jeg gerne ville have scrappet længe...






Mangler da vist lige en dato på mit LO, kan jeg se...

Min hjemmeside...

... er blevet opdateret: Se selv

Jeg har lavet lidt billeder, beskrivelser mv - har købt mig til pladsen nu, så nu er der masser af muligheder for at få lavet noget.

Men stadig - jeg vil meget gerne have en masse konstruktiv kritik på den - hvad mangler der, er det forståeligt, nogen spørgsmål osv.




g så kan jeg da lige i samme åndedrag fortælle, at mit vægttab har rundet de 10 kg. Så lykkedes det endeligt at komme over målstregen - og nu tager jeg så lige 10 mere... hooosstttttt

19 februar 2008

Og så det her vægttab...

... vægten har den sidste uges tid grinet af mig. Den siger, jeg har tabt 9,9 kg - og jeg går virkelig og venter på at nå de magiske 10 kg. Men nej - jeg skal åbenbart ligge lige under.

Så jeg må væbne mig med tålmodighed, og så trods alt glæde mig over, at jeg har fået nyt tøj og kan kravle i bukser, jeg ikke har haft i hænderne de sidste 3 år...
Tænk! Jeg behøver ligefrem ikke stå og tænde af over, at tøjet ikke findes i "ordentlige" størrelser længere - se, så er det en fornøjelse at købe tøj... ;o)

Go' onsdag til alle Jer, der kigger med...

En "how to" - billeder

Godt så - der er flere, der har efterlyst en "how to" til billederne i mit familie-album, så her kommer den:



Jeg har lavet dem i Photoshop...

  1. Åbn billedet
  2. Vælg image / mode / greyscale (gør billedet sort/hvid)
  3. Med fritlægningsværktøjet har jeg fritlagt billedet og fjernet baggrunden (hvis det ønskes)
  4. Vælg image / ajust / color-brightnes. Vælg en større kontrast og gør enten billedet lysere eller mørkere alt efter, hvordan det er. Det er godt med nogle gode kontraster inden næste step.
  5. Vælg filter / artistic / cut outs. Der kan justeres på forskellige parametre, til man får et resultat, der er pænt.
Håber, det gav mening, ellers spørg endelig... ;o)
En "how to" til mælketænderne (albummet med tændstikæsker) kommer lige senere ved lejlighed...

13 februar 2008

2 nye til familie-albumet

Ja - her er så endnu to lay-outs til familie-albumet...



Det er vist, hvad det bliver til. Jeg har efterhånden en del lay-outs lavet over familien med disse billeder... ;o) Så eh - de her bliver til et dobbelt LO...
Jeg har brugt dou-col. karton fra Karen-Marie Klip - blomsterne og hjerterne er lavet efter skabeloner, også fra Karen-Marie Klip. Overskrifterne har jeg skrevet og klippet ud og kobberhjerter og -blomster er bukket af kobbertråd.

06 februar 2008

Ny hjemmeside...

Jeg er gået i gang med at lave mig en hjemmeside, hvor jeg vil lægge en masse omkring scrapbooking - især med brug af det grafiske. Jeg er ikek kommet så pokkers langt endnu, men det kommer stille og roligt - men kig da endelig forbi: klikke-lik

Vil meget gerne have kommentarer - ideer og forslag til noget, jeg ikke selv har tænkt på... ;o)

05 februar 2008

Mit vægttab...

... som måske er lidt "snyd", da jeg har kastet op det meste af weekenden og først er begyndt at tage fast føde til mig igen i løbet af i går. Vægten kunne nu alligevel fortælle mig, at jeg har tabt mig - hold nu godt fast...



9,7 kg
spørg lige, om jeg var ved at vælte ned af vægten af bare begejstring... ;o)
Så jow - vi er rigtig go'e venner, mig og den...

03 februar 2008

Vinder LO

Og så sidder jeg her og har lige opdaget, at jeg har vundet januars konkurrence på ScrapbookFun's blog...
Har ligget syg hele søndagen (opkast og maaajet lind mave), og har ikke haft en dyt med computeren at gøre hele dagen...

Men det er så med dette LO, jeg har vundet...


I lørdags var jeg jo med til friskole-scrap i Gislev - eller rettere, vi ankom jo allerede fredag hos Heidi. Så der blev scrappet både fredag og lørdag
Her er, hvad det blev til:

Jeg har jo lavet et LO af hhv. min søster og bror med det store billede på - og jeg har faktisk besluttet mig for, at lave for hele min familie - denne gang blev det så min mor og far...

Papir og bånd er fra Karen-Marie Klip, blomsterne - diverse, og rammen på far-LO'et fik jeg fra Heidi...









Jeg fik også startet på min BOM - inspireret af Karins format, 15 x 30. Dette er så forsiden.
Papiret er fra Making Memories, som jeg lige fik købt, da vi var et smut forbi Iben og handle lørdag - blomsten og knappen købte jeg også dér, men kan ikke lige huske mærket på det...