Sider

Besøgende

07 september 2010

Og så kom posten lige forbi... ;o)

Med den dejligste pakke. Jeg havde jo vundet en blog Candy på Angely's Blog - Babushkaa-dukker. Men der var gået kuk i Madam Tut, så de var der desværre ikke alligevel. Jeg fik så lov at vælge noget andet, men jeg fik Heidi til at blande en lille pakke fra hendes skønne, skønne "scrap-afdeling" - og se lige, hvad det blev til:
(Jeg kunne desværre ikke få det hele med på ét billede...)








Er det ikke bare SKØNT...???
- og se lige det sidste billede, et par øreringe. Heidi, man skulle tro, du vidste, jeg havde ledt efter sådanne ret længe efterhånden. Har nemlig en halskæde, de passer PERFEKT til.


Sidst, men ikke mindst, var der jo også mere papir i pakken, som jeg havde købt af Heidi...


Så der var en, der var rigtig glad for at se posten i dag... ;o)


Morgenen startede ellers en anelse hektisk. Ville bare liiiige ligge 5 min længere, efter vækkeuret havde ringet. Og det blev så bare lige til ½ time, da jeg vågnede op til en møg-sur og sulten Christian, der sad og underholdte sin far med sit skrigeri på badeværelset.
Ud af sengen og få noget havregrød smidt i microovnen, kaffen sat over og lidt formiddagsmad til Casper, da han da heldigvis har maddag i børnehaven i dag.


Op efter Christian, der sådan set er noget muggen - og fortsætter med at grynte utilfreds under hele morgenmaden. Da han så er færdig med at spise, tænker jeg, at jeg liiiige kan sidde stille og roligt sammen med Thomas i køkkenet. Og så råber Casper lige pludselig inde fra stuen, at jeg lige skal kigge der ind. Det gør jeg - og hvad har Christian så bedrevet - jow, han har såmænd tømt en af potteplanterne ud over hele stuegulvet. Og ja, som før skrevet, så kaster han en forrygende venstrehånd, så det var spredt et godt stykke ud over stuegulvet.
Christian ud i køkkenet og så måtte jeg ellers i gang med at feje.
Jeg spørger Casper, om han ikke havde set noget, før det var over det hele. Det havde han da, og da jeg så spørger, om han ikke kunne have sagt noget lidt før, svarer han: "Det glemte jeg lige..." Ja - hvad kan man også forvente...???


5 minutter efter, må jeg så i bryggerset og hente ham, da han er ved at fylde en klap-kasse med kattemad.


Så det var himmelsk, da alle mand var ude af døren til morgen - og at jeg så lige fik en dejlig pakke.
TAK Heidi... ;o)

8 kommentarer:

aka sagde ...

Shit, for en morgenstund....eneste trøst er vel, at det kun kan blive bedre !
Og sikke en skøn pakke, så det var da lige dagen du trængte til denne opmuntring.
Ønsker dig en rigtig dejlig fredelig dag, (indtil det altså går løs igen,) og ren hygge med dine nye ting.

Heidi sagde ...

HOLD da op en morgen, det er bare frygteligt og kan vælte en hel dag, hvis man ikke kommer godt i gang. Hvor er jeg glad for at du kunne bruge den "lille" pakke.
*knus*

Marianne sagde ...

Sikke en morgen - sådan noget kan simpelthen vælte en hel dag.... Men så er det jo skønt med en pakke :o) Og det er da virkelig en super lækker en af slagsen :o)

Bertram sagde ...

Og jeg som klager over at være startet på arbejde efter ferie LOL, det er da mere hårdt at være på barsel.
Skøn pakke posten kom med, altid dejligt når den røde frakke kommer forbi.

Karin sagde ...

Wauw, sikke en pakke, og det var jo godt den lige kom i dag, og at postbudet ikke også skulle drille ;-))

Fasters kreative side sagde ...

Sikke en dejlig pakke.
Den er også velfortjent med sådan en start på dagen. De kære børn..... hvor er de dejlige.

Linda sagde ...

Hold da helt op - sikke en morgen, det er bare det værste når det er sådan. Dejligt at du kunne blive lidt forkælet af Heidi :0)

Karina Beck sagde ...

Sikke en masse lækkert scrap du har fået! Jeg vidste slet ikke at Madam tut havde en scrap afdeling. Og jeg kan stadig ikke se den...
Jeg glæder mig til at se hvad du får lavet ud af det.
God weekend.