Sider

Besøgende

13 august 2010

Så kom weekendens sandheder på bordet...

Jeg var jo væk i weekenden, så Thomas var selv med drengene. Og de havde da hygget sig, sagde de - og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er den hele sandhed.


Men så i går kom Thomas lige i tanke om, at han da helt havde glemt mig at fortælle mig om Caspers påfund.
Han var kommet ind til Thomas og havde sagt:
"Far, Frederikke (den ene af kattene) ligger i tørretumleren"
Far tænker lidt, og kan ikke helt forstå det...
"Er du nu også helt sikker på det...???"
"Ja" siger Casper "Jeg har selv puttet den derind og lukket døren"
Far tænker videre, og kan stadig ikke forstå det, da tørretumbleren altså står oven på vaskemaskinen - og Casper kan ikke helt nå der op.
Far bliver nu alligevel enig med sig selv om, at han hellere må gå i bryggerset og kigge. Nej - Frederikke var ganske rigtig ikke i tørretumbleren. Frederikke sad inde bag lågen i vaskemaskinen...


Behøver jeg sige, at jeg måtte trække en hel del på smilebåndet...???


Christian har vi dæl'me også vores hyr med...
Han sad ude i bryggerset ved kattenes madskål og kastede al kattemaden ind på køkkengulvet i går. Thomas optog en video af det, inden han fik ham fisket væk...
(.. nu ville mor jo hellere have haft billederne - man kan jo ikke scrappe en video, hihi...)


Så behøver jeg sige, at jeg nyder stilheden i huset lige nu???

2 kommentarer:

Marianne sagde ...

Tihi :o) DEN skal da scrappes.... Og søde Susanne - man kan godt scrappe en video :o) Det er bare et spørgsmål om at spille den - sætte den på pause, der hvor der er et fedt billede - gemme billedet - og scrappe det :o) Jeg har gjort det ved en del af mine Olsenbanden-Los fra sidste år :o)

Anonym sagde ...

Ja fed historie. Og ja du kan også tage snapshots af din video. Jeg bruger et gratis program der hedder VCL, og der kan man trykke på snapshot og så gemmer den det billede der var da man trykkede. Og hvis videoen er i en rimelig opløsning, bliver billederne udemærket. :)