Sider

Besøgende

30 august 2010

Og så var jeg til øjenlæge med Christian...

Ja - han er ikke den hurtigste knallert. Det er ikke mere end nogle uger siden, han egentlig begyndte at kravle. Og generelt, har han været meget længe om alting.


Jow jow - der er skam pudset en fysioterapeut og alting på ham, og da han var til undersøgelse hos en børnelæge på sygehuset og var blevet røntgenfotograferet og alting, uden at der var tegn på noget, syntes hun, vi skulle få ham tjekket hos øjenlægen, da hun anede lidt "flakken" i hans blik.


Ja - der var så lige 4 måneders ventetid. At vi så kom afsted en måned tidligere på et afbud, er så en anden sag. Og det var vi så i dag.
Stakkels dreng - han kan jo ikke se. Han har +10 på begge øjne og en bygningsfejl... :o(


Så kan man dæl'me godt sidde her og føle sig som dåååååmme mor - at man ikke har opdaget det. Men som øjenlægen sagde, så følger han jo med i de ting, der bevæger sig og foregår omkring ham, og han har bare vænnet sig til ikke at se bedre. Umiddelbart fra start, syntes han heller ikke, der var noget at se elelr fornemme på ham.
Men nu kan jeg så bedre forstå, hans frustration og skrigeri ind imellem.


Nu skal han altså have briller - bare 15 måneder gammel. Kan lige se 17 sæt briller smadrede i løbet af et år... Er det så nu, man skal fortryde, at man ikke meldte sig ind i Danmark i sin tid...???

9 kommentarer:

Anne sagde ...

Øv bøv! Men hvor godt I har fundet ud af det allerede! Jeg var 2,5 år!! I er ikke på nogen måde dårlige forældre, hvordan skulle I kunne gætte det? Bare vent, han kommer med garanti lynhurtigt efter det, og bliver et helt andet barn! Børnebriller er desuden MEGET bøjelige, og han vil sandsynligvis behandle dem godt, og have lyst til at have dem på, da de vil hjælpe ham rigtig meget!!
Pøj pøj med det

aka sagde ...

Det var da heldigt, I fik fundet ud af det.
Og nu er der jo div. fagpersoner der har set ham, uden at kunne se det umiddelbart. Og hvad med Boel-prøven. Så jeg kan da ikke se, du er en dååååm mor.
Jeg ved ikke så meget om børnebriller. Kan kun fortælle, at der er mange af børnene på Henriettes specialskole der går med briller. Har ikke hørt om ødelagte briller i de 10 år, hun har været der. Og det er ikke nogen børn, der selv passer på ! Og det er så populært at have briller, at vi har været ved brillemand, og tigge et aflagt stel - uden glas i, for at Henriette skulle være brille-smart som kammeraterne. Hun har nemlig ikke brug for dem.
Mon ikke din dreng kommer ind i en rivende udvikling.
Held og lykke med det.

Karin sagde ...

Ja, sikke en overraskelse ;-) men det skal nok gå, og så længe det ikke er værre... sikke en verden der kommer til at åbne sig for lille Christian :-)
Om lidt brokker du over at han er i alting, og flyver og farer rundt ;-)

MH72 sagde ...

Jeg forstår hvad du mener men come on - det kunne I da godt nok ikke vide. Så glem den dårlige samvittighed søde Susanne :-)
Hvor bliver det spændende at høre hvordan han med garanti bare udvikler sig super hurtigt, når han får sine briller...

Karina Beck sagde ...

Hvor var det godt, at det blev opdaget, så han kan komme til at se verden.
Hvordan skulle i kunne vide det? Det har man som forældre jo ingen chance for, når barnet er så lille.
Jeg bliver helt nysgerrig... Hvordan kan man tjekke sådan en lille fyrs syn og styrke?

Bertram sagde ...

Hvis det er nogen trøst, så har vi nok alle stået på et eller andet tidspunkt som forældre og følt os dumme som dig, fordi der var noget med børnene vi ikke havde opdaget.
Jeg har ihvertfald også prøvet det! Det var da også utrolig så dårligt et syn den stakkels dreng har, hurra for den der opfandt briller og Christian vænner sig hurtigt til dem.

Berit Bilde sagde ...

Jeg kender alt for godt fornemmelse af at man bebrejder sig selv for alle de ting, som man ikke har opdaget selv.... Tro mig, jeg kender den bare så meget.
Men kære Susanne, jeg må også sige til mig selv, at der er så mange folk med tykke briller (undskyld udtrykket), der har kigget på vores lille Silas uden at fatte en meter.
Og hvordan skulle du kunne opdage at den er gal med øjnene på bettemanden - du går op af ham hver dag og har ikke andre referencerammer end dine egne to drenge. De er andre er uddannede indenfor feltet og kigger på børn i lange baner...... og de opdager det heller ikke, så du er bestemt ikke dåååm.
Men nu får Christian sikkert at andet syn på tilværelsen, og det er da godt, at det er opdaget nu og ikke om et par år. Nu skal han bare igang med at indhente det forsømte.
Kram til dig - det er sgu aldrig fedt at få at vide, at ens børn har "fejl og mangler" ift normen. Man vil dem jo det bedste og synes bare at de skal være perfekte og normale på alle punkter.

Linda sagde ...

Jamen stakkels lille mand, hvor er det dog godt det er blevet opdaget. Nu kommer der til at ske ting og sager, når han får briller. Du må da ikke tænke sådan at du er en dårlig mor Susanne, men tænk positivt at nu gåe det den rigtig vej. Jeg ved godt det ikke er noget trøst, men vores søn Simon fik vi først konstateret at han er 80 % døv da han var 7 år, trods han har et talesprog der næsten er normalt. Og det er af mellemøresbetændelse det er kommet. Men sikke en forskel det skete da han fik den hjælp han skulle have. Nu er han 23 og en har god uddannelse og er lige begyndt på en ny. Og husk også på at lægerne bliver dygtigere og dygtigere. Kram til Jer dernede i Sønder Jylland. Det skal nok gå ;0)

Anne Thormose sagde ...

Godt at I fandt ud af, hvad der var galt så tidligt. Og så er nedsat syn jo heldigvis kun en lille "skavank" - der kunne jo have været så meget andet galt. ;o)

Med hensyn til Danmark, så kan man altså godt melde sine børn ind, selvom man ikke selv er medlem....