Sider

Besøgende

16 maj 2013

Hvordan skete det lige...

... ja, hvordan dælen kom det til at se sådan ud:

´
Der var rent bord for ikke så længe siden.Ja,det startede med, at jeg gav mig til at flette kurve til mine kogebøger i køkkenet - har alt for mange uden egentlig at bruge dem (har en svaghed for flotte bøger - især flotte kogebøger), og nu skal de altså pakkes i dekorative kurve i stedet for at optage et helt køkkenskab.
Godt så - efter 2 helt færdige og 3 halvt, gik gejsten lidt af projektet, og der kom nyt flettemateriale til - og jeg lovede at lave nogle projekter færdig for Inge, som jeg fik 2 hele sorte sække kaffeposer, slikpapir og alt muligt andet emballage af. Det er blandt andet de sorte ringe i baggrunden.

Men så kom jeg lige i tanke om, at jeg ville have sorteret i de sorte sække - og så kunne jeg jo lige så godt skære noget af det op til det andet projekt, jeg ville gøre færdigt. Men jeg kunne jo ikke være på bordet længere...


... og så kom køkkenbordet til at se sådan ud. Om jeg fatter det.

Køkkenbordet er dog ryddet igen, da vi trods alt skulle have aftensmad - det hele kom ind på stuebordet. Men stuebordet skulle gerne ryddes til søndag, da vil skal have plads til lidt fødselsdagsgæster.
Kan jo satse på strålende solskin og finde nogle haveborde frem til terrassen...???

Llidt strøtanker en tidlig torsdag aften... :)

Men ja - jeg bruger meget tid på at flette for tiden. Det er ren terapi for mig. Det tager mig lidt væk fra alle bekymringer, trælse tanker og den forbandede rastløshed. Og når der nu går så meget tid med det, er det jo helt fantastisk, at der også kommer noget nogle herlige ting ud af det.

Tak fordi, du læste med så langt - go' torsdag aften derude...

4 kommentarer:

Bethina sagde ...

Hihi :). Jeg synes altså, at jeg kender det der, Susanne :D. her er det dog sofabordet, som for tiden er for lille *griner*. Og der skal jo altså oz lige være plads til, at manden kan sidde ved siden af og slappe af ;). Og i skrivende stund, ja, så har jeg oz lige gang i køkkenbordet ! Der flyder det med gaveruller, tape, skæremaskine osv... Og ja, giver dig ret i, at det at flette, er ren terapå :D. Glæder mig til vi ses :D :D

Hanne Funch/Fruscrap sagde ...

Tag endelig IKKE havebordet i brug til gæsterne. Der vil gå kort tid efter gæsterne er gået, så kan du liiige sidde ude og flette.:) Resultatet er at havebordet også er fyldt. Det er jo i grunden ikke så slemt ;-) men at flettearbejdet ligger ude om natten, det er slemt ;-)

Karina Bunkenborg sagde ...

Det er da dejligt at du får tiden til at gå med noget godt, som du nyder at lave. God pinse!
vh Karina

Charlie sagde ...

IH hvor jeg kender det - her i huset er der sjældent en vandret flade der får lov til at stå tom i længere tid. =0) God Pinse og flet endelig videre.